Torsdag den 19. og fredag den 20. marts deltager vi på konferencen What's Next Illuminate i København. Vores stand er i 'tech-garden' udstillingsområdet og her er vi klar til at dele ud af vores erfaringer med drone-teknologi, vise optagelser og foretage demo-flyvninger udenfor Terminalerne.
Arrangør er GroupM Danmark som beskriver konferencen:
"Med konferencen ønsker vi at inspirere til nytænkning af samarbejdet mellem annoncør, medie- og kommunikationsbureau samt medie. Vi ser blandt andet på, hvad ny teknologi betyder for produktudvikling, mediekanaler og den måde, vi kommunikerer med forbrugerne på i fremtiden. What’s Next har været afholdt de seneste tre år i New York, men nu tager vi altså formatet til Danmark.
Konferencen finder sted på et af de fedeste venues i København - Terminalerne i Frihavnen. Her samler vi 6-700 personer til halvanden dag i selskab med flere af verdens førende eksperter inden for teknologi og innovation."
Vi ser frem til at møde deltagere som er nysgerrige på droner og andre af de mange spændende teknologier som vil være repræsenteret.
← Tilbage til nyhedsoversigt