Onsdag d. 12. december deltog vi fra Dansk Drone Kompagni på en workshop om digitalisering i byggeriet hos Coro, som er et innovationslaboratorium i Roskilde. Vi holdt oplæg om brug af droner og det potentiale vi ser for digitalisering af byggepladsplaner.
På workshoppen var der også oplæg fra Rockwool om deres erfaringer med blandt andet selvkørende gaffeltrucks. Derudover hørte vi om resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af digitalisering set fra entreprenører og håndværkeres side - og deltog i gruppearbejde med fokus på muligheder og udfordringer med at digitalisere byggeriet.
← Tilbage til nyhedsoversigt