Kurser og foredrag

Foredrag

  • Droner i bygge- og anlægsbranchen
  • Dronerne kommer - de har data med
  • Droner og arbejdspladser
  • Droner fremtid og historie

Læs mere

Kurser

  • Hands on kurser i Pix4D
  • Fotogrammetri
  • Ortofoto
  • Volumeberegning

Læs mere

Workshops

  • Prøv at flyve med drone
  • Prøv at indsamle data
  • Hvad kan droner (ikke) i dag?
  • Fremtiden med droner

Læs mere

Foredrag

Vi holder gerne foredrag om droner og droneteknologi.

Foredragene handler som regel om droner som praktisk arbejdsredskab og de muligheder, der er i dag. Men vi taler også gerne om fremtiden og muligheder for pakketransport og persontransport og andre spændende anvendelser, når dronerne om få år bliver endnu bedre.

Vi har blandt andet holdt foredrag for:

  • Dansk Byggeri
  • E&H Messen
  • IDA
  • Kommuner og regioner
  • Rotary-klubber
  • DMJX
  • Kulturnatten i København
  • FOF
  • Biblioteker

Kontakt os for at høre mere om mulighederne.

Kurser

Vores kurser kombinerer viden om software, med hands-on droneflyvning og indsamling af data. Du lærer, hvordan man flyver for at indsamle bestemte typer af data og hvordan du efterfølgende processerer data for at få de resultater, du skal bruge.

Vi underviser primært i fotogrammetri-softwaren Pix4D, men kontakt os, hvis du har brug for et kursus i anvendelse af data fra droner, så laver vi det.

Dronebevis?
Hvis du søger efter et dronebevis-kursus, så du kan blive professionel dronepilot, så samarbejder vi med ABC Flight Academy og Niels Erik Høiberg, som ofte også er med, når vi afholder workshops eller andre kurser.

Workshops

Leder du efter en sjov og anderledes workshop på en temadag eller til dit seminar? Så tag med os ud og flyve med droner.

Vi starter som regel med et kort foredrag om droner:

  • Hvad er droner?
  • Hvad kan man med dem i dag?
  • Hvad kan man i fremtiden? 
  • Er der jobmuligheder?
  • Hvad med sikkerhed og privatlivets fred?

Derefter flyver vi med droner. Alle deltagere på workshoppen får lov at flyve. Det kræver, at de har taget det obligatoriske dronetegn hjemmefra - det tager ca. 15 minutter at tage det online (se video her).

Efter droneflyvningen viser vi, hvordan de billeder deltagerne har optaget, skal efterbehandles for at blive anvendelige.